winter etudes (a sequence)

 

 

Matins a D-minor chord while the coffee brews

 

 

almond flowers silent etudes for a skull

 

 

how this waltz grew mute and fifty mysteries on a chain

 

 

where The Book would have been rusty nibs and laudanum

 

 

moorish tiles all faces turned inwards

 

 

coughing roses in winter it's plausible

 

 

Prime a halfhearted mazurka and the mist the mist the mist

 

 

a faint spatter of blood it's nothing my dear

 

 

between the screams of pigs the sound of an angry pen

 

 

in Polish he longs for Paris Terce

 

 

it fades as we smoke the kids are outside

 

 

 

the piano sleeps praying they still walk the hallways

 

 

ivory kneeling for Sext in C-major

 

 

it's time but it's not a red bougainvillea and she slams the door

 

 

she is away the middle four octaves are ebony

 

 

this note tells about rain None

 

 

a notebook with corrections major to minor and back

 

 

just this word nocturne and a day has passed

 

 

Vespers as the winter settles in the lungs

 

 

lush valley the sunset enters his mouth

 

 

how many more breaths and scales Compline

 

Published in Modern Haiku 43.2, 2012

 


 

The Danish version of Winter etudes

 

vinteretuder (en sekvens)

 

Matutin en D-mol akkord mens kaffen brygger

 

mandelblomster stille etuder for en hovedskal

 

hvordan denne vals blev stum og halvtreds mysterier på en kæde

 

hvor Bogen ville have ligget rustne pennehoveder og laudanum

 

mauriske fliser alle ansigter vendt indad

 

hostende roser om vinteren det er tænkeligt

 

Prim en halvhjertet mazurka disen disen disen

 

et ubetydeligt blodigt sprøjt det' ingenting kære

 

mellem grisenes skrig lyden af en vred pen

 

på polsk længes han efter Paris Tertia

 

det falmer mens vi ryger børnene er udenfor

 

klaveret sover bedende går de stadig i gangene

 

elfenben knæler for Sext i C-dur

 

det er tid og ikke en rød bougainvillea og hun smækker med døren

 

hun er væk de midterste fire oktaver er ibenholt

 

denne node fortæller om regn Non

 

en nodebog med rettelser dur til mol og tilbage

 

blot dette ord nocturne og en dag er gået

 

Vesper mens vinter sætter sig i lungerne

 

overdådig dal solen går ned i hans mund

 

hvor mange flere åndedrag og skalaer Komplet